Det skete i Fladstrand

Året er 1717. Efter skånske krig var der behov for en langt større fæstning ved Fladstrand. Her strakte naturhavnen sig fra Frydenstrandspynten til næsset Reesnis, der strakte sig ud i havet – omtrent det område, der i dag er kirken med kirkepladsen, kommandantboligen og det meste af handelsskolen.

Stort set hele Reesnis blev inddraget til fæstningen Citadellet Fladstrand med hornværker og voldgrave, altsammen tegnet af en af kongerigets dygtigste fæstningsarkitekter. En fæstning i nord og i syd var dog ikke nok, og der blev anlagt en skanse på øen Deget, så havnen var beskyttet fra tre sider, hvis en eventuel fjende skulle turde at forcere de mange store stenrev, der lå som en barriere mod øst.

Fæstningen skulle stå klar til, at den danske konge kunne finde et belejligt øjeblik, hvor svenskerne var sårbare. Chancen kom i forbindelse med 11-årskrigen, eller Store Nordiske Krig, i perioden 1709-1720, hvor alle Sveriges naboer rottede sig sammen og knuste de svenske stormagtsdrømme.

Tordenskiold, eller Peter Jansen Wessel, som han retteligt hed, var i denne periode allerede en søhelt i den dansk-norske flåde. Den norske købmandssøn havde allerede som teenager fulgt sin eventyrlyst og var stukket til søs. Han meldte sig under den dansk-norske konges tjeneste, avancerede hurtigt og havde stor succes med at begrænse de svenske kaperes angreb på de forsyningsskibe, der sejlede korn og andre fornødenheder fra Danmark til Norge.

Peter Wessel fik tilnavnet Kattegats Skræk, og i 1716 blev han adlet under navnet Tordenskiold.

Søhelten boede i København, når han ikke var på søen, men jobbet med at holde svenskerne væk fra handelsskibene blev udført med udgangspunkt i Fladstrand. Herfra planlagde og udførte han en række angreb mod den svenske flåde, og han forsømte ingen anledning til at gøre opmærksom på sig selv og sine bedrifter, blandt andet skrev han en række breve til kongen. Måske derfor mødte han lydhørhed, da han beskrev sit forslag om at bygge en lang bro ud for Fladstrand.

Akilleshælen i de danske transporter over Kattegat var Fladstrand havn. Havnen havde ingen kajfaciliteter, og alle varer, heste og tropper måtte sejles ud til de store skibe i mindre både for at blive lastet om. En langsom og til dels risikabel proces. Derfor bad Tordenskiold om at få bygget en bro, der ville sikre en hurtigere servicering og bane vejen for, at den dansk-norske flåde kunne gøre alvor af planerne om at befri Bohus Len, som svenskerne nogle år forinden havde vundet fra Norge.

Broen blev færdigbygget i 1717, og den markerede et meget væsentligt punkt i Fladstrands udvikling henimod det Frederikshavn, vi kender i dag, hvor det maritime stadig er helt centralt i byens selvforståelse og hvor endnu en havneudvidelse helt aktuelt forventes at støtte områdets udvikling.